Automatikingeniør til Industriel Software, Tavlebygning, Service & Automation i Tejn
Jobbet omfatter udvikling af IT systemer til industrien indenfor styring, overvågning, proceskontrol, dataopsamling og præsentation. Endvidere udvikling af systemer, som hjælper virksomhederne med at skabe overblik over produktionsflowet. Jobbet omfatter ligeledes inhouse tavlebygning af kombinerede motorkontrol- og styretavler efter eget design og i henhold til relevante industrinormer. Tavler anvendes for styring, overvågning og proceskontrol for primært vandbehandling og landbaserede fiskeopdrætsanlæg. Jobbet omfatter installation af egne anlæg hos kunder samt udførelse af service i form af forebyggende vedligehold. Du bliver tilknyttet vores virksomhed i Tejn, hvor vi har faciliteter for let produktion.